Ardy Strüwer fødtes i Batavia på Java den 11. maj 1939 og kom til Holland som 10-årig. Hans store kunstinteresse førte ham til Det Kongelige Kunstakademi i Haag. År 1962 emigrerede han til Sverige for at fortsætte sine studier, men siden 1987 har han boet i Frankrig.
I slutningen af 1960-erne lavede Ardy en del nyskabende komedie- og humorserier for Sveriges Television samme med Lasse Åberg. De dannede et klassisk komikerpar ”den lille runde og den lange magre,” og man kan faktisk se dem som værende foregangsmænd til den engelske Tv-succes Monty Python’s Flying Circus. Visse af disse programmer har repræsenteret svensk TV på Montreuxfestivalen i 1964, 1969 og 1978.
Ardy og kunsten Ardy er en af Sveriges mest farvestærke kunstnere og år 2004 fejrede han sit 50-års jubilæum som kunstner. Ardys billedverden er fyldt med surrealistiske farvedrømme, og hans kunst er en hyldest til kvinden. Internationalt set er Ardy et stort navn med udstillinger over hele verden. Han er i dag repræsenteret i mange private samlinger og på museer, og han har arbejdet i kendte ateliers, såsom Clot, Bramsen & Georges i Paris og The American Atelier i New York.
Han har også malet originalen til den offentlige plakat til EM i fodbold 1992. Siden et par år tilbage arbejder Ardy også med glas på Johansfors glasbruk i Småland, Sverige. Hans glasskulpturer er udstillet bl.a. i Stockholm og Göteborg, og de findes i dag i mange samlinger; Den Nederlandske Ambassade, Smålands museum i Växjö, Elton John og H.K.H. Kronprinsesse Victoria - for at navne nogle eksempler.
|