Den lille tjener
Servietten var, og er, først og fremmest til for at beskytte tøjet, og det var sådan den blev introduceret i den europæiske bordkultur omkring 1600-tallet.
Oprindeligt var serviettens opgave at dække den store pibe/rør- og kniplingskrave. Derfor de ældre servietters enorme størrelse. Hvis man ville tørre munden dengang, brugte man det brød, der lå på bordet til venstre om hver gæst. Endnu i dag hører der kuvertbrød til en finere middag.
Traditionen med at folde servietter til kunstneriske formater, kom frem under barokkens tid på 1600-tallet. På denne måde gjorde man servietten til en del af det skuespil som festbordet udgjorde. At folde servietter blev en stor kunst og den ene efter den anden magnifikke foldning så dagens lys under denne tid. Man ved f. eks. at Magnus Gabriel de la Gardie, svensk adelsmand, sendte sin taffeldækker til Paris for at forbedre sig i kunsten.
I 1700-tallet foretrak man lidt enklere servietfoldninger, hvilket betød at de mere kunstneriske foldninger kun levede videre ved mere ceremonielle måltider, som f. eks. bryllupper og begravelser. I 1800-tallet kom traditionen tilbage, men i en lidt forenklet form. Man brugte kun to slags foldninger: en enklere til herrerne og en mere indviklet til damerne. Viften mentes være typisk kvindelig og passede som sådan udmærket ved bryllup, mens den var helt udelukket ved f. eks. begravelse. Der passede Fransk Lilje bedre.
I dag har servietfoldning fået en renæssance, selvom servietterne i dag er i papir. Men i mange hjem er det sådan at traditionen med dækketøj lever videre, og det er en tradition, der er værd at holde fast i.
At folde servietter
At folde servietter er en kunst der kræver megen nøjagtighed. Materialet kan være såvel papir som hør, men de kræver lidt forskellig fremgangsmåde. Hørservietter giver naturligt nok de smukkeste foldningerne, men det bliver også effektfuldt med en papirserviet. Papirservietten fungerer bedst når man bruger den lidt enklere foldning.
Smukkest og mest enkelt er det at folde en vel rullet hørserviet der ikke er alt for tør. Det bliver bedst hvis man tager den direkte fra rullebordet, mens der stadigvæk er lidt fugt tilbage i servietten. Den må hverken være for stiv eller slap. Er den for stiv kan du sprøjte den let med vand, så den atter bliver smidig.
For dig der vil komme i gang med servietfoldning har vi her samlet lidt forskellige varianter (hentede fra bogen, Servietfoldning af Anita Gunnars). Held og lykke!